Møllehuset Thisted

Kære læser, i dagens blogindlæg har jeg valgt at give dig et indblik i en institution, som vi netop, i studiesammenhænge, har haft besøg fra: Møllehuset Thisted.

Møllehuset Thisted er en specialinsttution for børn og unge fra 0-18 år  med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Institutionen fungerer som en form for familie, hvor der tages hånd om disse unge på en ganske særlig måde. Det skal dog siges, at der herudover er et tilbud til nogle få unge, i form af aflastningstilbud, som gør at de ikke er fastboende på stedet.

Særligt ved møllehuset er bl.a. deres sanserum. disse former for sanserum er unikke ved deres specielle indhold; bl.a. har de det hvide værelse med hvide møbler, hvidt tv, hvid seng  osv. De har også et musikrum med en særlig seng med musik i, som vækker en masse sanser hos selv det døve barn, der her kan 'mærke' lyden i sengen. Derudover har de også en sansehave med frugter, urtehave mm.

Diagnoser:
I møllehuset er der plads til 14 børn og heriblandt er der en broget blanding af børn med mange forskellige diagnoser, og for mange af dem, er flere af disse diagnoser en kamp i hverdagen, eksempelvis:
- hjerneskade
- autisme
- down syndrom
- kromosomfejl (delision 1p)
- valproatsyndrom (opstår ved mødre, der tager epilepsimedicin under graviditeten)
- genetiske fejludviklinger
- dyskinesi - bevægelsesforstyrrelser
- føtalt alkoholsyndrom - når moderen har drukket tæt under graviditeten = hjerneskade
- Traumatisering (eks. pga. Oplevelser med at blive lukket inde, el anden)

Samarbejdspartnere:
for at stedet skal fungere optimalt er det vigtigt at de har mange samarbejdspartnere indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område, heriblandt:
- psykolog/psykiater
- privatiserende og speciallæger
- center for specialdiagnoser
- hjemmeplejen
- fysio og ergoterapeuter
- talekonsulent
- VISO højtuddannede pædagoger til rådighed
- PPR Pædagogisk psykologisk rådgivning
- hjælpemiddel central
- diætist
- sagsbehandler
- specialskoler/børnehaver: kummelhøj og østerskole
- ungdomsuddannelser
- voksendagtilbud

Det pædagogiske arbejde i Møllehuset:
i Møllehuset arbejder man med en masse forskellige pædagogiske fokuspunkter for at kunne skabe de bedste vilkår for disse børn og unge. Heriblandt er det vigtigt for institutionen at alle ansatte har en bestemt indgangsvinkel til disse børn.

Børnesyn: Alt liv har værdi uanset hvem man er - hvert enkelte barn er unikt.
De arbejder for glade børn, med fokus på at give barnet nærhed og omsorg. Barnet skal leve så normalt som muligt og som en familie gør, tager de også på udflugter og holder rigtig dansk jul. Det er her også vigtigt at barnet bliver en del af nærområdet.

Målsætning: et rart og hyggeligt 'hjem' hvor man arbejder meget med stjernestunder, for at have fokus på hvad barnet formår.

Arbejdsmetoder og brug af pædagogik:
- Den værdsættende analyse og den positive tilgang/historiefortælling: positiv tilgang til historiefortælling-dvs. forældrenes fortælling om barnet når barnet indskrives på stedet. Herefter skrives en historie om barnet, gennem tiden i institutionen, så man kender barnet, og kan sende denne historie med ham/hende videre.

- Maslows behovspyramide: trekant, hvor i bunden/det basale skal være i orden: mad varme og sanitet. først derefter kan man begynde at arbejde med børnene både psykologisk og fysisk med pædagogiske principper. og øverst i trekanten vil så være målet: eks at kunne holde en gaffel.

- Relationspædagogik

- KRAP: kognitiv resourcefokuseret og anerkendende pædagogik (bruges i dagligdagen) - her laves mestringsstrategi i forhold til stressprofil: isbjerget, toppen er stresspunktet, hvad er kaostegnet for det enkelte barn.

Konkrete arbejdsmetoder:
-grundig indsigt i diagnoser: ingen børn er ens.

- Kendskab til netværk, forældrerelationer og fortid samt vigtige livsbegivenheder eks. en stor operation.

- Ressourceblomsten: hvilke kompetencer og resourcer indeholder barnet?

- Grundtanker: arbejde med grundtankerne: hvilke tanker har barnet om sig selv. hvordan kan man arbejde med ham så han udvikler denne tanke mod det positive.

- Kuno-Beller-testen: har barnet rykket sig- fysisk, psykisk og mentalt?
Her arbejdes med 8 områder:
1. legemespleje og kropsbevidsthed
2. omverdens bevidsthed
3. social følelsesmæssig udvikling
4. leg
5. sproglig udvikling
6. tankemæssig udvikling
7. Grovmotorikken
8. finmotorikken
herudfra kan man vurdere barnets faktiske alder/ fysiske alder

alt i alt er der meget pædagogisk arbejd i møllehuset, og det er vigtigt at have de basale ting på plads vedr. den pædagogiske teori for at opnå den bedste udvikling for børnene i møllehuset.

John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dagens begreb: Dobbeltsocialisering

Dobbeltsocialiserings begrebet er opstået i forbindelse med en undersøgelse lavet i 1988: kaldet BASUN-undersøgelsen (lavet af den danske socialpsykolog Lars Dencik i de fem nordiske lande)

Her belyste man forholdet mellem de to arenaer - hjemmet og institutionen, samt ligheder og forskelle mellem praksis i disse. Dette resulterede i at man kunne lave en generel model der var til fælles for dobbeltsocialiseringen i disse lande.

Denne socialiseringsmodel blev udlagt da de hidtil brugte begrebspar (primær og sekundær socialisering) ikke længere passede til det på daværende tidspunkt nutidige dansk kulturelle sammenhænge. Derunder skabte man sommerfuglemodellen som visuelt illustrerer de to arenaer.

"Dobbeltsocialiseringsbegrebet er en nytænkning og en kritik af de hidtil anerkendte sociologisk begrebspar "Primær- og sekundærsocialisering" (Westerling 2007)

Denne model viser måden hvorpå man i dobbeltsocialiseringsbegrebet kigger på både hjemmet og dagpasninsinstitutionen som væsentlige påvirkningsfaktorer i barnets daglige opdragelse. Dette er dog ikke ensbetydende med at begge polariteter har lige stor påvirkning på barnet, mén dog at der er væsentlige påvirkninger fra disse to arenaer og som alt i alt udgør barnets samlede socialisationskonfiguration. 

"Ud fra et dobbeltsocialiseringsperspektiv, får man således skærpet opmærksomheden omkring to centrale betingelser for opdragelsen i den refleksive modernitet."

Eks. på dobbeltsocialisering:

Et eksempel herpå kunne være Emil på 10 år, som til hverdag går i skole, samt er aktiv i en klub og fodbold hver især en dag i ugen. På den ene arena har vi her forældrene, som i det daglige har indflydelse på Emils dannelse via deres Opdragelsesmetoder. På den anden arena har vi de institutioner samt de pædagoger, der her udgør UFO-siden af sommerfuglemodellen, som har nogle andre påvirkningsfaktorer på Emil,  afhængig af de traditioner samt metoder der her er. Er Emil i skole bliver han påvirket på én måde, er han i klub er det andre regler og når han er til fodbold, bliver han på en helt 3 måde ubevidst påvirket af traditioner, opfattelser mm.

Kildehenvisning: 

- Egne notater fra undervisningen

- Westerling, familien og opdragelsen, s.535-536.

Mediepanik

Mediepanik ses i forbindelse med nye mediers opståen. Dette fænomen har alle dage været et aktuelt emne igennem historien. Igennem tiden har man omdiskuterret emner som; computeren, internettet og biografer.

De faste deltagere i mediepanikken, kan være alle som ikke tidligere har haft noget lignende inde på kroppen, eller som synes det nye medie for svært sådan lige at gå til. Men det er bloggruppens primære opfattelse at det generelt er 'ældre' mennesker, som finder det for svært.

Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, som ligger til grunde for pædagogens arbejde er; den almindelige mening er den opfattelse som eks. pædagogen selv har, og fået igennem tiden, hvor den faglige begrundede opfattelse er bygget på en viden, som er blevet tilegnet via. research og den faktiske viden og statistikker, man får fra pålidelige kilder.

Dagens indsigt: forforståelse giver pludselig mening!

Med den senere tids arbejde med kulturmøder og forståelse, synes jeg idag at have fået indsigt i hvordan denne kulturforståelse kan få en væsentlig rolle i min hverdag, og mine kommende praktikker.

Når jeg, som pædagog, skal starte i div. Institutioner, er det væsentlig. at jeg som person sætter mig ind i netop den kultur og de opfattelser, som netop det sted har. Det er ikke nødvendigvis ens betydende med at jeg som pædagog skal have 100% den samme holdning og blot indgå i deres normalitet. Nej tvært imod er det vigtigt at man viser ens selvstændige arbejdsmetoder, og at man kan samarbejde med kollegerne. Her kommer forforståelsen så ind i billedet, for det som er væsentlig i en god kommuniakation er at man sætter sig ind i og forstår kulturen på institutionen, og sammen skaber et rum hvor alle kan udfolde sig og føle sig anerkendte.

Endelig gav det pludselig rigtig god mening, hvad alt den kulturforståelses og forforståelses snak skulle til for!! Og pludselig er det ikke kun i form af andre religioner, men faktisk enhver gruppe af sammenhold som man begiver sig ind i.

Dejlig lærerig dag!

Kulturfortællinger

Min redegørelse af vigtige emner i teksten Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7 s. 110-129:

Den tværkulturelle forståelse: En model der ofte anvendes i forbindelse med kulturmøder, for at belyse hvilke særlige faktorer, der her kan have indflydelse Det er den tværkulturelle models formål at skabe et overblik over de sammenligninger, der kan have indflydelse på emnet. Et eksempel kunne være i mødet mellem to kulturer, hvor man her bruger modellen til sammenligning mellem ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur'1 

Et fareelement for denne model kan være chancen for at den, som belyser dette emne, uden bagtanke, ikke forholder sig til emnet neutralt og derved skaber en form for  etnocentrisme.'2 Hvilket vil sige at, der her skabes en overdreven nationalitetsfølelse, hvor man tager udgangspunkt i sin egen kultur og lægger en pittestal-lignende afstand til den sammenlingnede kultur.

Konklusion:
Den tværkulturelle model, er en model, der sammenligner og analysere adfærd, ofte set i forhold til kulturmøder. Det er denne models formål at belyse hvad, der afgrænser emnet uden at forholde sig til hvad, der er bestemmende.

Den transkulturelle forståelse: Denne model fokuserer på at i mødet mellem mennsker skabes kulturer. Man anser her kulturen som en evig proces mennesker imellem, som via denne udveksling fører til forståelse for den modsatte kultur.'3
I denne model kigges der på hvilke faktorer der har betydning:

(kilde: kulturfortællinger s. 114)

Konklusion:
Alt i alt er denne model en åben model, som ikke har den samme afgrænsning, som den foregående model. Den sætter ikke folk i bokse og behandler/handler ud fra dette. Den transkulturelle model åbner for en masse muligheder og inddrager menneskene ved, at skabe en masse nye muligheder udfra deres historik.

Forforståelse: Forforståelse er et begreb der, i pædagogisk sammenhæng, bruges til at skabe sammenhæng imellem baggrunden for det individ man ønsker at arbejde med og det, man her ønsker at opnå. Denne forforståelse danner ifølge Gregory Bateson'4 (antropolog og biolog) en bedre kommunikation og redundans imellem mennesker.

Redundans: Redundans er et begreb, der beskriver det forhold der gør, at mennesker forstår hinanden i tale uden, at skulle detaljere yderligere under kommunikationen, da man her har lagt den samme referenceramme mellem parterne, dvs. at man har skabt en fælles bevidsthed for de pågældende emne.'5

Hvordan ændrer man sit perspektiv i forhold til kulturforståelse?
Ifølge bogen kan man bruge både forforståelsen og redundans til bedre at imødekomme den snæversynethed, der til tider kan opstå i sammenhæng med mødet af en ny eller anderledes kultur. Eksempelvis sætter bogen fokus på det at være af anden kultur og gå på seminariet. Her kan der opstå en del misforståelser og konflikter mm. hvis ikke man har fokus på netop disse to begreber.  Det er vigtigt, ifølge bogen, at have en hvis viden, øge bevidstheden om en egen betydning for kulturen, samt have interesse at sætte sig ind i den. Herigennem nævnes en kulturanalyse, som et godt redskab for den overordnede forforståelse og det er her vigtigt at have forståelsen af, at man er en del af en større helhed som konstant ændrer sig.

Et eksempel på denne kulturanalyse kunne være denne model

(kilde: Kulturfortællinger, s. 122)

Gennem analysemodellen får man åbnet op for nogle indgangsvinkler til den pågældende kultur, som man ikke selv havde tænkt på, da dette måske lægger så fast i ens egen kultur. Man kan herved betragte kulturen på en helt ny måde og sætte sig bedre ind i barrierer, begrænsninger, forskelle, og ligheder.

Kildehenvisning:
1. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111

2. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111

3. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 113

4. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119

5. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119

Feltarbejde: Pædagogens rolle i samfundet

I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup.  Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag end en almen leder ellers ville være.Gitte Thyrrestrup er uddannet socialpædagog i 1994 og arbejdede derefter med personer med alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.

Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag:

 Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:

”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang.  Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”

Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.

Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:

”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”

Har dit syn så ændret sig efter endt uddannelse?:

”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum.  Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”

Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:

”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”

Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:

”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser.  Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”

Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:

”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”

Tak for din tid!

Konklusion:  

Gennem dette interview blev vi afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teorien på plads. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter Gitte's mening. det har været rigtig spændende at få syn for sagen, frem for bare at blive undervist i dette emne og Interviewet med gitte har givet os indsigt i, at man som pædagog, skal have en del forskelige kompetencer: man skal både vide, kunne og gøre. 

Special- og Socialpædagogik historisk set

Kære Læser
I dagens undervisning arbejdede vi med det special- og socialpædagogiske område. Derfor har jeg valgt at dagens tekst skal omhandle netop dette emne også set i forhold til den pædagogiske historie. Der arbejdes her med en del begreber, som bruges indenfor det pædagogiske felt,  og det fælles fagsprog. Derfor har jeg valgt at lave en lille begrebsforklaring nederst på siden.

(de nedenforstående informationer er udelukkende baseret på den viden, jeg har erfarret via undervisning på studiet)

Arbejdet med afvigende adfærd: Som pædagog, arbejdende med unge, voksne og børn med afvigende adfærd, i forhold til den adfærd  vi anser for normalen, arbejder man idag med nogle bestemte retningslinjer, for netop dette emne. Idag lægger man vægt på, at folk med afvigende adfærd, inkluderes i samfundet, ved at skabe rummelighed i de omgivelser, den pågældne person befinder sig i. Man har idag fokus på, at disse mennesker skal have selvbestemmelse og en vis medborgerskab, i så rig en form, som det er muligt, da man her forsøger at skabe det subjektivt gode liv og den livskvalitet som 'normaliteten' også søger.

Omsorg er en vigtig del af arbejdet

Historisk set:

Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1800-tallet, før at synet på, de før omtalte afvigere, var en helt anden. Mellem 1600-1800-tallet fandes en del metoder, som vi idag anser som uhumanitært. Man anså dem dengang for at væree 'gale' og formålet med datidens behandlingsform, var at 'uddrive' det 'gale' i disse mennesker. Derfor lavede man interneringsanstalter (depoter), hvor man indespærrede de 'gale' og heriblandt brugte metoder som, dårekister til at køle folk af i, spændetrøjer, koldvands- og skoldbade og  hamsterhjul til at løbe galskaben ud. Man eksperimenterede sågar med stoffer.
Her lavede man en stigmatisering af disse mennesker og man anså galskaben for at være forpæstende og et fareelement som skulle behandles med: ro, regelmæssighed og arbejde:
-> Overlæge Geill fra Viborg: "I virkeligheden var det lykkedes ud fra dette defekte og uensartede menneskemateriale at skabe et delvist arbejdsdygtigt og relativt aandeligt bevægeligt materiale"

Spændetrøje til de 'gale'

Forklaring af Begreber:

Afvigelse: Noget der ikke lever op til de normer, som samfundet har skabt/defineret.
Normalitet: Det 'normale'. Definitionen på det normale er ikke konstant, denne defineres kontekstuelt og kulturelt
kontekstuelt: Tiden definerer (historie og samf. opfattelse)
Inklusion: At indvie/ muligheden for at kunne deltage.
Det subjektivt gode liv: Det liv, man mener/påstår/anser for et godt liv
Rummelighed: At kunne rumme/at kunne indeholde, overbære og inkludere
Stigmatisering: stempling af en/ katagorisering

Løsning: tænkte du det samme?

Min stereotyp var jo åbenlyst en Landmand.
Nåede du at tænke: Landmand, ja det er jo sådan vi kender Ham.
Det er den dag idag langt fra alle landmænd der er mænd!



Stereotyp? hvad tænker du?

Kan du gætte hvilken stereotype, der her tænkes på?
Hvad tolker du når du ser denne stereotyp?

 

Som kulturformidler bruges egen kulturrygsæk?

I mit studie, er jeg netop begyndt at filosofere over, hvilke vigtige roller jeg, som pædagog, har. Herigennem opstod kulturspørgsmålet: Har jeg en stor rolle som kulturformidler i min fremtidige proffesion?             
                              (De nedenforstående tekster er 100% egne fortolkninger)

Ja! - Som pædagog bliver man en væsentlig kulturformidler og betydningen her kan være meget stor, uanset hvilken aldersgruppe, man måtte arbejde med. Kulturelle oplevelser skaber også en vis form for identitet og kreativ udfoldelse. 

Min egen kulturelle baggrund, med oplevelser og erfaringer, kan her have en væsentlig rolle for, hvad jeg giver videre i arbejdet med børn og brugerer.

Og hvad har jeg så af kulturel baggrund?
Min Kulturrygsæk har et bredt indhold, både mediemæssigt, i form af oplevelser og også i form af traditioner i familien.
eks.

Bøger: Tænker jeg tilbage, husker jeg, som barn, bedst at få læst højt fra børnebøger som: Pixiebøger, 365 Godnathistorier, børnebogsfortællinger og Disney historier. Og i ungdommen læste jeg selv: Silke, Twilight sagaen mm. Især twilight havde et kæmpe indtog på mig. Uanset om man var god læser eller ej, så fangede den bare samtlige af mine venner og jeg, og tryllebandt os til at læse hele serien. En kæmpe oplevelse jeg nødigt ville have været foruden.

Bogligt udviklede man sig igennem tiden, med interesser i forskellige genrer, afhængigt af bl.a. alderen. Den dag idag, finder jeg det meget væsentligt, at børn og unge får en kulturel oplevelse i form af bøger. Derfor er jeg 100% sikker på, at jeg vil prøve at have indflydelse på børn og unge i mit daglige arbejde i denne retning - for samtidig er det jo også en læringsproces.

Film: Tv'et har jo gjort en masse for mine kulturoplevelser, også igen i min dagligdag. Især har Disneysjov altid været en stor begivendhed, som skulle ses Hver fredag.

Melodien som vi alle kender

 



Bare ved at se dette link, mindes jeg hvordan jeg som barn sad der i sofaen, med kriller i maven, for nu var det endelig tid igen. Selv den dag idag kan de til tider formå at fange en, også med de nyere tegnefilms udsendelser, eks: Fanboy og Chum Chum.
Tv er jo virkelig her, hvor mange har minder og kukturelle oplevelser, da det for mange har været den kulturelle oplevelse der har været nemmest tilgængelig igennem barndommen.

Computer: sidst men ikke mindst vil jeg lige nævne computeren som en væsentlig del af min barndoms kulturoplevelse. For som andre børn måske gik i teater, på museer, eller så meget andet, så gik jeg på computeren og opsøgte selv kulturen viatuelt. Som barn i en familie, orienteret i en meget eksperimenterende tidsperiode, computermæssigt, er jeg opvokset en del med dette som et kulturelt indput i min hverdag. Her kunne man opsøge forskellige sider med oplevelser på nettet som eks. oline på dr.dk med masser af interaktion i forskellige former. Derudover husker jeg ganske godt spil som: Hugo, Barbie, Pixeline osv. disse spil var lige så meget en fornøjelse som de var lærerige.

Leg og viden bliver til èn stor oplevelse med Pixeline

Idag er der jo dukket flere interaktive muligheder op i form af Ipaden/tabletten. Her er det muligt på 2 sek at downloade meget billige spil, film og sange mm. Jeg ser Ipaden/tabletten som fremtidens kulturelle indput nr 1. da man også herfra snart kan begynde at se live streams fra teaterforestillinger og mange andre kulturelle oplevelser, med et klik.

Selvom man ikke helt ved havd man laver, er interaktiv leg altid sjovt

 

Alt hvad man læser, ser og gør skaber den kulturelle baggrund man idag har med sig videre. Alle får et eller andet med sig fra en kulturel oplevelse, uanset om det så har været ubehaget i en dårlig oplevelse eller en fantastisk og fascinerende oplevelse.

Det er min opfattelse at man helt sikkert, som kulturformidler, vil tage sine egne oplevelser med videre i sit arbejde som Pædagog!

Velkommen

Hej og velkommen til min nyoprettede blog.

Formålet med denne blog, er bl.a. at kunne dele min process igennem studiet som pædagog, med både mine medstuderende, lærer, familie og andre interesserede. Derudover er det til formål, selv at kunne reflektere over, hvad jeg kommer igennem og lærer gennem Uddannelsens 3 1/2 år.

Jeg håber at du som læser vil finde mine indlæg spændende og måske lægge en kommentar ind i ny og næ, hvis det lyster.

Mvh. Danielle