MIn Pædagog-faglige identitet- et krydstogt i sig selv.

Efter nu, i snart 3 mrd, at have været i praktik i skole og SFO, har jeg den senere tid reflekteret en del over den identitet, man løbende udvikler, i takt med de erfaringer man her gør sig.
Til en start gjorde jeg mig det klart, hvad det var jeg stod for og hvilken identitet jeg ønskede at have mig som ny i en institution. Jeg vidste at jeg ville se alle disse børn med lige sind, og med positivt sind prøve at rumme dem alle og være hende den søde, som var alles gode ven.

Men jeg gjorde mig hurtig den erfaring, at det for de ansatte var en helt anden holdning, i forhold til det sidst omtalte, der her var fundamentet for deres arbejde med børnene og jeg funderede længe over, hvordan man kunne få gode børn ud af at være meget fast i tonen af og til og sætte helt stramme rammer og regler for dem. Jeg tænkte: "respekt avler respekt, men avler sødme så ikke også sødme?". Men som tiden gik oplevede jeg flere og flere gange, at disse dejlige børn, udemærket vidste hvor de havde de voksne og at de faktisk testede mig en del på det personlige, i forhold til hvad jeg sagde og gjorde overfor deres 'små tricks'. En dag sagde en kollega: "Det er nemmere at være hende den hårde først og så senere bløde lidt op!". Disse ord gik jeg længe og funderede over, hvad hun havde ment med netop dette, om det var at man bare skulle være streng eller hvad der skulle forstås ved dette.
Derfor tog jeg netop dette op med min Vejleder, da jeg fortalte hende at jeg netop stod i lidt af et identitets-split. Jeg ville så gerne være god ved børnene, men havde flere gange erfaret at jeg måtte være alvorlig førend, at jeg blev taget seriøst af mine børn. Jeg fortalte min vejleder at jeg netop deri havde et dillema, som jeg var meget opmærksom på; netop at jeg ikke ønskede at misbruge min 'magt' som pædagog og bare rette børnene ind, som jeg ville, bare fordi jeg kunne og var hende den Voksne. Min vejleder forstod godt mit dilemma og sagde, at så længe jeg var så meget opmærksom på ikke at misbruge 'magten' havde jeg intet at frygte. Herved snakkede vi også om det, at de netop satte disse rammer så firkantet op, og det var her der gik et lys op for mig: hun sagde: "Børn har brug for faste rammer for at kunne fungere og trives" Jeg tænkte længe og dybt over, hvorfor hun mon mente dette og pludselig gav det hele mening. Jeg tænkte tilbage på min undervisning og på vigtigheden af at give et bare støtte, men samtidig også fundament til at kunne stå, og herefter svarede jeg så: "ahh, så de bliver måske grænse-søgende hvis de ikke får de faste rammer og pejlemærker at gå efter?" "Netop! hvis man må hoppe i sofaen den ene dag og får skæld ud den anden dag for at gøre det, hvad mon man så må den tredje?" 
Endelig faldt rigtig mange af mine brikker på plads, for jeg husker lige fra den første dag, hvor jeg tænkte, hvorfor have så mange regler? og hvorfor gør de sådan? kan man gøre det anderledes? eller?
Men nu gjorde jeg mig faktisk erfaringer om, at de børn jeg havde sat en grænse for, hvis de gik over stregen, til sidst på dagen ville søge min opmærksomhed igen, fordi de til 7. og sidst faktisk havde brug for at få af vide at 'sådan er det nu en gang'.
Jeg er faktisk nået til den konklusion, at jeg som menneske har udviklet mig enormt på disse få måneder, og personligt har fået en kæmpe pakke af identitet puttet i min rygsæk. Udfordringen for mig var, at jeg altid har været hende den søde, smilende, som aldrig bliver sur og som bare er glad. Men uden at skulle føle mig, som hende den dumme, jeg ikke har lyst til at være, har jeg nu fundet ud af at jeg indeholder en mere voksen 'Danielle' der efter at have gravet dybt, faktisk også har en stærk og kompetencerig pædagog i mig.


Praktikken er der hvor man identificerer sig med den viden og teori man indsamler på skolen og den er og bliver uundværlig!

Møllehuset Thisted

Kære læser, i dagens blogindlæg har jeg valgt at give dig et indblik i en institution, som vi netop, i studiesammenhænge, har haft besøg fra: Møllehuset Thisted.

Møllehuset Thisted er en specialinsttution for børn og unge fra 0-18 år  med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Institutionen fungerer som en form for familie, hvor der tages hånd om disse unge på en ganske særlig måde. Det skal dog siges, at der herudover er et tilbud til nogle få unge, i form af aflastningstilbud, som gør at de ikke er fastboende på stedet.

Særligt ved møllehuset er bl.a. deres sanserum. disse former for sanserum er unikke ved deres specielle indhold; bl.a. har de det hvide værelse med hvide møbler, hvidt tv, hvid seng  osv. De har også et musikrum med en særlig seng med musik i, som vækker en masse sanser hos selv det døve barn, der her kan 'mærke' lyden i sengen. Derudover har de også en sansehave med frugter, urtehave mm.

Diagnoser:
I møllehuset er der plads til 14 børn og heriblandt er der en broget blanding af børn med mange forskellige diagnoser, og for mange af dem, er flere af disse diagnoser en kamp i hverdagen, eksempelvis:
- hjerneskade
- autisme
- down syndrom
- kromosomfejl (delision 1p)
- valproatsyndrom (opstår ved mødre, der tager epilepsimedicin under graviditeten)
- genetiske fejludviklinger
- dyskinesi - bevægelsesforstyrrelser
- føtalt alkoholsyndrom - når moderen har drukket tæt under graviditeten = hjerneskade
- Traumatisering (eks. pga. Oplevelser med at blive lukket inde, el anden)

Samarbejdspartnere:
for at stedet skal fungere optimalt er det vigtigt at de har mange samarbejdspartnere indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område, heriblandt:
- psykolog/psykiater
- privatiserende og speciallæger
- center for specialdiagnoser
- hjemmeplejen
- fysio og ergoterapeuter
- talekonsulent
- VISO højtuddannede pædagoger til rådighed
- PPR Pædagogisk psykologisk rådgivning
- hjælpemiddel central
- diætist
- sagsbehandler
- specialskoler/børnehaver: kummelhøj og østerskole
- ungdomsuddannelser
- voksendagtilbud

Det pædagogiske arbejde i Møllehuset:
i Møllehuset arbejder man med en masse forskellige pædagogiske fokuspunkter for at kunne skabe de bedste vilkår for disse børn og unge. Heriblandt er det vigtigt for institutionen at alle ansatte har en bestemt indgangsvinkel til disse børn.

Børnesyn: Alt liv har værdi uanset hvem man er - hvert enkelte barn er unikt.
De arbejder for glade børn, med fokus på at give barnet nærhed og omsorg. Barnet skal leve så normalt som muligt og som en familie gør, tager de også på udflugter og holder rigtig dansk jul. Det er her også vigtigt at barnet bliver en del af nærområdet.

Målsætning: et rart og hyggeligt 'hjem' hvor man arbejder meget med stjernestunder, for at have fokus på hvad barnet formår.

Arbejdsmetoder og brug af pædagogik:
- Den værdsættende analyse og den positive tilgang/historiefortælling: positiv tilgang til historiefortælling-dvs. forældrenes fortælling om barnet når barnet indskrives på stedet. Herefter skrives en historie om barnet, gennem tiden i institutionen, så man kender barnet, og kan sende denne historie med ham/hende videre.

- Maslows behovspyramide: trekant, hvor i bunden/det basale skal være i orden: mad varme og sanitet. først derefter kan man begynde at arbejde med børnene både psykologisk og fysisk med pædagogiske principper. og øverst i trekanten vil så være målet: eks at kunne holde en gaffel.

- Relationspædagogik

- KRAP: kognitiv resourcefokuseret og anerkendende pædagogik (bruges i dagligdagen) - her laves mestringsstrategi i forhold til stressprofil: isbjerget, toppen er stresspunktet, hvad er kaostegnet for det enkelte barn.

Konkrete arbejdsmetoder:
-grundig indsigt i diagnoser: ingen børn er ens.

- Kendskab til netværk, forældrerelationer og fortid samt vigtige livsbegivenheder eks. en stor operation.

- Ressourceblomsten: hvilke kompetencer og resourcer indeholder barnet?

- Grundtanker: arbejde med grundtankerne: hvilke tanker har barnet om sig selv. hvordan kan man arbejde med ham så han udvikler denne tanke mod det positive.

- Kuno-Beller-testen: har barnet rykket sig- fysisk, psykisk og mentalt?
Her arbejdes med 8 områder:
1. legemespleje og kropsbevidsthed
2. omverdens bevidsthed
3. social følelsesmæssig udvikling
4. leg
5. sproglig udvikling
6. tankemæssig udvikling
7. Grovmotorikken
8. finmotorikken
herudfra kan man vurdere barnets faktiske alder/ fysiske alder

alt i alt er der meget pædagogisk arbejd i møllehuset, og det er vigtigt at have de basale ting på plads vedr. den pædagogiske teori for at opnå den bedste udvikling for børnene i møllehuset.

John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dagens begreb: Dobbeltsocialisering

Dobbeltsocialiserings begrebet er opstået i forbindelse med en undersøgelse lavet i 1988: kaldet BASUN-undersøgelsen (lavet af den danske socialpsykolog Lars Dencik i de fem nordiske lande)

Her belyste man forholdet mellem de to arenaer - hjemmet og institutionen, samt ligheder og forskelle mellem praksis i disse. Dette resulterede i at man kunne lave en generel model der var til fælles for dobbeltsocialiseringen i disse lande.

Denne socialiseringsmodel blev udlagt da de hidtil brugte begrebspar (primær og sekundær socialisering) ikke længere passede til det på daværende tidspunkt nutidige dansk kulturelle sammenhænge. Derunder skabte man sommerfuglemodellen som visuelt illustrerer de to arenaer.

"Dobbeltsocialiseringsbegrebet er en nytænkning og en kritik af de hidtil anerkendte sociologisk begrebspar "Primær- og sekundærsocialisering" (Westerling 2007)

Denne model viser måden hvorpå man i dobbeltsocialiseringsbegrebet kigger på både hjemmet og dagpasninsinstitutionen som væsentlige påvirkningsfaktorer i barnets daglige opdragelse. Dette er dog ikke ensbetydende med at begge polariteter har lige stor påvirkning på barnet, mén dog at der er væsentlige påvirkninger fra disse to arenaer og som alt i alt udgør barnets samlede socialisationskonfiguration. 

"Ud fra et dobbeltsocialiseringsperspektiv, får man således skærpet opmærksomheden omkring to centrale betingelser for opdragelsen i den refleksive modernitet."

Eks. på dobbeltsocialisering:

Et eksempel herpå kunne være Emil på 10 år, som til hverdag går i skole, samt er aktiv i en klub og fodbold hver især en dag i ugen. På den ene arena har vi her forældrene, som i det daglige har indflydelse på Emils dannelse via deres Opdragelsesmetoder. På den anden arena har vi de institutioner samt de pædagoger, der her udgør UFO-siden af sommerfuglemodellen, som har nogle andre påvirkningsfaktorer på Emil,  afhængig af de traditioner samt metoder der her er. Er Emil i skole bliver han påvirket på én måde, er han i klub er det andre regler og når han er til fodbold, bliver han på en helt 3 måde ubevidst påvirket af traditioner, opfattelser mm.

Kildehenvisning: 

- Egne notater fra undervisningen

- Westerling, familien og opdragelsen, s.535-536.

Mediepanik

Mediepanik ses i forbindelse med nye mediers opståen. Dette fænomen har alle dage været et aktuelt emne igennem historien. Igennem tiden har man omdiskuterret emner som; computeren, internettet og biografer.

De faste deltagere i mediepanikken, kan være alle som ikke tidligere har haft noget lignende inde på kroppen, eller som synes det nye medie for svært sådan lige at gå til. Men det er bloggruppens primære opfattelse at det generelt er 'ældre' mennesker, som finder det for svært.

Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, som ligger til grunde for pædagogens arbejde er; den almindelige mening er den opfattelse som eks. pædagogen selv har, og fået igennem tiden, hvor den faglige begrundede opfattelse er bygget på en viden, som er blevet tilegnet via. research og den faktiske viden og statistikker, man får fra pålidelige kilder.

Dagens indsigt: forforståelse giver pludselig mening!

Med den senere tids arbejde med kulturmøder og forståelse, synes jeg idag at have fået indsigt i hvordan denne kulturforståelse kan få en væsentlig rolle i min hverdag, og mine kommende praktikker.

Når jeg, som pædagog, skal starte i div. Institutioner, er det væsentlig. at jeg som person sætter mig ind i netop den kultur og de opfattelser, som netop det sted har. Det er ikke nødvendigvis ens betydende med at jeg som pædagog skal have 100% den samme holdning og blot indgå i deres normalitet. Nej tvært imod er det vigtigt at man viser ens selvstændige arbejdsmetoder, og at man kan samarbejde med kollegerne. Her kommer forforståelsen så ind i billedet, for det som er væsentlig i en god kommuniakation er at man sætter sig ind i og forstår kulturen på institutionen, og sammen skaber et rum hvor alle kan udfolde sig og føle sig anerkendte.

Endelig gav det pludselig rigtig god mening, hvad alt den kulturforståelses og forforståelses snak skulle til for!! Og pludselig er det ikke kun i form af andre religioner, men faktisk enhver gruppe af sammenhold som man begiver sig ind i.

Dejlig lærerig dag!

Kulturfortællinger

Min redegørelse af vigtige emner i teksten Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7 s. 110-129:

Den tværkulturelle forståelse: En model der ofte anvendes i forbindelse med kulturmøder, for at belyse hvilke særlige faktorer, der her kan have indflydelse Det er den tværkulturelle models formål at skabe et overblik over de sammenligninger, der kan have indflydelse på emnet. Et eksempel kunne være i mødet mellem to kulturer, hvor man her bruger modellen til sammenligning mellem ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur'1 

Et fareelement for denne model kan være chancen for at den, som belyser dette emne, uden bagtanke, ikke forholder sig til emnet neutralt og derved skaber en form for  etnocentrisme.'2 Hvilket vil sige at, der her skabes en overdreven nationalitetsfølelse, hvor man tager udgangspunkt i sin egen kultur og lægger en pittestal-lignende afstand til den sammenlingnede kultur.

Konklusion:
Den tværkulturelle model, er en model, der sammenligner og analysere adfærd, ofte set i forhold til kulturmøder. Det er denne models formål at belyse hvad, der afgrænser emnet uden at forholde sig til hvad, der er bestemmende.

Den transkulturelle forståelse: Denne model fokuserer på at i mødet mellem mennsker skabes kulturer. Man anser her kulturen som en evig proces mennesker imellem, som via denne udveksling fører til forståelse for den modsatte kultur.'3
I denne model kigges der på hvilke faktorer der har betydning:

(kilde: kulturfortællinger s. 114)

Konklusion:
Alt i alt er denne model en åben model, som ikke har den samme afgrænsning, som den foregående model. Den sætter ikke folk i bokse og behandler/handler ud fra dette. Den transkulturelle model åbner for en masse muligheder og inddrager menneskene ved, at skabe en masse nye muligheder udfra deres historik.

Forforståelse: Forforståelse er et begreb der, i pædagogisk sammenhæng, bruges til at skabe sammenhæng imellem baggrunden for det individ man ønsker at arbejde med og det, man her ønsker at opnå. Denne forforståelse danner ifølge Gregory Bateson'4 (antropolog og biolog) en bedre kommunikation og redundans imellem mennesker.

Redundans: Redundans er et begreb, der beskriver det forhold der gør, at mennesker forstår hinanden i tale uden, at skulle detaljere yderligere under kommunikationen, da man her har lagt den samme referenceramme mellem parterne, dvs. at man har skabt en fælles bevidsthed for de pågældende emne.'5

Hvordan ændrer man sit perspektiv i forhold til kulturforståelse?
Ifølge bogen kan man bruge både forforståelsen og redundans til bedre at imødekomme den snæversynethed, der til tider kan opstå i sammenhæng med mødet af en ny eller anderledes kultur. Eksempelvis sætter bogen fokus på det at være af anden kultur og gå på seminariet. Her kan der opstå en del misforståelser og konflikter mm. hvis ikke man har fokus på netop disse to begreber.  Det er vigtigt, ifølge bogen, at have en hvis viden, øge bevidstheden om en egen betydning for kulturen, samt have interesse at sætte sig ind i den. Herigennem nævnes en kulturanalyse, som et godt redskab for den overordnede forforståelse og det er her vigtigt at have forståelsen af, at man er en del af en større helhed som konstant ændrer sig.

Et eksempel på denne kulturanalyse kunne være denne model

(kilde: Kulturfortællinger, s. 122)

Gennem analysemodellen får man åbnet op for nogle indgangsvinkler til den pågældende kultur, som man ikke selv havde tænkt på, da dette måske lægger så fast i ens egen kultur. Man kan herved betragte kulturen på en helt ny måde og sætte sig bedre ind i barrierer, begrænsninger, forskelle, og ligheder.

Kildehenvisning:
1. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111

2. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111

3. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 113

4. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119

5. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119