Mediepanik ses i forbindelse med nye mediers opståen. Dette fænomen har alle dage været et aktuelt emne igennem historien. Igennem tiden har man omdiskuterret emner som; computeren, internettet og biografer.
De faste deltagere i mediepanikken, kan være alle som ikke tidligere har haft noget lignende inde på kroppen, eller som synes det nye medie for svært sådan lige at gå til. Men det er bloggruppens primære opfattelse at det generelt er 'ældre' mennesker, som finder det for svært.
Kilde: http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige
Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, som ligger til grunde for pædagogens arbejde er; den almindelige mening er den opfattelse som eks. pædagogen selv har, og fået igennem tiden, hvor den faglige begrundede opfattelse er bygget på en viden, som er blevet tilegnet via. research og den faktiske viden og statistikker, man får fra pålidelige kilder.
onsdag den 31. oktober 2012
torsdag den 11. oktober 2012
Dagens indsigt: forforståelse giver pludselig mening!
Med den senere tids arbejde med kulturmøder og forståelse, synes jeg idag at have fået indsigt i hvordan denne kulturforståelse kan få en væsentlig rolle i min hverdag, og mine kommende praktikker.
Når jeg, som pædagog, skal starte i div. Institutioner, er det væsentlig. at jeg som person sætter mig ind i netop den kultur og de opfattelser, som netop det sted har. Det er ikke nødvendigvis ens betydende med at jeg som pædagog skal have 100% den samme holdning og blot indgå i deres normalitet. Nej tvært imod er det vigtigt at man viser ens selvstændige arbejdsmetoder, og at man kan samarbejde med kollegerne. Her kommer forforståelsen så ind i billedet, for det som er væsentlig i en god kommuniakation er at man sætter sig ind i og forstår kulturen på institutionen, og sammen skaber et rum hvor alle kan udfolde sig og føle sig anerkendte.
Endelig gav det pludselig rigtig god mening, hvad alt den kulturforståelses og forforståelses snak skulle til for!! Og pludselig er det ikke kun i form af andre religioner, men faktisk enhver gruppe af sammenhold som man begiver sig ind i.
Dejlig lærerig dag!
Når jeg, som pædagog, skal starte i div. Institutioner, er det væsentlig. at jeg som person sætter mig ind i netop den kultur og de opfattelser, som netop det sted har. Det er ikke nødvendigvis ens betydende med at jeg som pædagog skal have 100% den samme holdning og blot indgå i deres normalitet. Nej tvært imod er det vigtigt at man viser ens selvstændige arbejdsmetoder, og at man kan samarbejde med kollegerne. Her kommer forforståelsen så ind i billedet, for det som er væsentlig i en god kommuniakation er at man sætter sig ind i og forstår kulturen på institutionen, og sammen skaber et rum hvor alle kan udfolde sig og føle sig anerkendte.
Endelig gav det pludselig rigtig god mening, hvad alt den kulturforståelses og forforståelses snak skulle til for!! Og pludselig er det ikke kun i form af andre religioner, men faktisk enhver gruppe af sammenhold som man begiver sig ind i.
Dejlig lærerig dag!
torsdag den 4. oktober 2012
Kulturfortællinger
Min redegørelse af vigtige emner i teksten Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7 s. 110-129:
Den tværkulturelle forståelse: En model der ofte anvendes i forbindelse med kulturmøder, for at belyse hvilke særlige faktorer, der her kan have indflydelse Det er den tværkulturelle models formål at skabe et overblik over de sammenligninger, der kan have indflydelse på emnet. Et eksempel kunne være i mødet mellem to kulturer, hvor man her bruger modellen til sammenligning mellem ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur'1
Et fareelement for denne model kan være chancen for at den, som belyser dette emne, uden bagtanke, ikke forholder sig til emnet neutralt og derved skaber en form for etnocentrisme.'2 Hvilket vil sige at, der her skabes en overdreven nationalitetsfølelse, hvor man tager udgangspunkt i sin egen kultur og lægger en pittestal-lignende afstand til den sammenlingnede kultur.
Konklusion:
Den tværkulturelle model, er en model, der sammenligner og analysere adfærd, ofte set i forhold til kulturmøder. Det er denne models formål at belyse hvad, der afgrænser emnet uden at forholde sig til hvad, der er bestemmende.
Den transkulturelle forståelse: Denne model fokuserer på at i mødet mellem mennsker skabes kulturer. Man anser her kulturen som en evig proces mennesker imellem, som via denne udveksling fører til forståelse for den modsatte kultur.'3
I denne model kigges der på hvilke faktorer der har betydning:
Konklusion:
Alt i alt er denne model en åben model, som ikke har den samme afgrænsning, som den foregående model. Den sætter ikke folk i bokse og behandler/handler ud fra dette. Den transkulturelle model åbner for en masse muligheder og inddrager menneskene ved, at skabe en masse nye muligheder udfra deres historik.
Forforståelse: Forforståelse er et begreb der, i pædagogisk sammenhæng, bruges til at skabe sammenhæng imellem baggrunden for det individ man ønsker at arbejde med og det, man her ønsker at opnå. Denne forforståelse danner ifølge Gregory Bateson'4 (antropolog og biolog) en bedre kommunikation og redundans imellem mennesker.
Redundans: Redundans er et begreb, der beskriver det forhold der gør, at mennesker forstår hinanden i tale uden, at skulle detaljere yderligere under kommunikationen, da man her har lagt den samme referenceramme mellem parterne, dvs. at man har skabt en fælles bevidsthed for de pågældende emne.'5
Hvordan ændrer man sit perspektiv i forhold til kulturforståelse?
Ifølge bogen kan man bruge både forforståelsen og redundans til bedre at imødekomme den snæversynethed, der til tider kan opstå i sammenhæng med mødet af en ny eller anderledes kultur. Eksempelvis sætter bogen fokus på det at være af anden kultur og gå på seminariet. Her kan der opstå en del misforståelser og konflikter mm. hvis ikke man har fokus på netop disse to begreber. Det er vigtigt, ifølge bogen, at have en hvis viden, øge bevidstheden om en egen betydning for kulturen, samt have interesse at sætte sig ind i den. Herigennem nævnes en kulturanalyse, som et godt redskab for den overordnede forforståelse og det er her vigtigt at have forståelsen af, at man er en del af en større helhed som konstant ændrer sig.
Gennem analysemodellen får man åbnet op for nogle indgangsvinkler til den pågældende kultur, som man ikke selv havde tænkt på, da dette måske lægger så fast i ens egen kultur. Man kan herved betragte kulturen på en helt ny måde og sætte sig bedre ind i barrierer, begrænsninger, forskelle, og ligheder.
Kildehenvisning:
1. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111
Den tværkulturelle forståelse: En model der ofte anvendes i forbindelse med kulturmøder, for at belyse hvilke særlige faktorer, der her kan have indflydelse Det er den tværkulturelle models formål at skabe et overblik over de sammenligninger, der kan have indflydelse på emnet. Et eksempel kunne være i mødet mellem to kulturer, hvor man her bruger modellen til sammenligning mellem ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur'1
Konklusion:
Den tværkulturelle model, er en model, der sammenligner og analysere adfærd, ofte set i forhold til kulturmøder. Det er denne models formål at belyse hvad, der afgrænser emnet uden at forholde sig til hvad, der er bestemmende.
Den transkulturelle forståelse: Denne model fokuserer på at i mødet mellem mennsker skabes kulturer. Man anser her kulturen som en evig proces mennesker imellem, som via denne udveksling fører til forståelse for den modsatte kultur.'3
I denne model kigges der på hvilke faktorer der har betydning:
(kilde: kulturfortællinger s. 114)
Konklusion:
Alt i alt er denne model en åben model, som ikke har den samme afgrænsning, som den foregående model. Den sætter ikke folk i bokse og behandler/handler ud fra dette. Den transkulturelle model åbner for en masse muligheder og inddrager menneskene ved, at skabe en masse nye muligheder udfra deres historik.
Forforståelse: Forforståelse er et begreb der, i pædagogisk sammenhæng, bruges til at skabe sammenhæng imellem baggrunden for det individ man ønsker at arbejde med og det, man her ønsker at opnå. Denne forforståelse danner ifølge Gregory Bateson'4 (antropolog og biolog) en bedre kommunikation og redundans imellem mennesker.
Redundans: Redundans er et begreb, der beskriver det forhold der gør, at mennesker forstår hinanden i tale uden, at skulle detaljere yderligere under kommunikationen, da man her har lagt den samme referenceramme mellem parterne, dvs. at man har skabt en fælles bevidsthed for de pågældende emne.'5
Hvordan ændrer man sit perspektiv i forhold til kulturforståelse?
Ifølge bogen kan man bruge både forforståelsen og redundans til bedre at imødekomme den snæversynethed, der til tider kan opstå i sammenhæng med mødet af en ny eller anderledes kultur. Eksempelvis sætter bogen fokus på det at være af anden kultur og gå på seminariet. Her kan der opstå en del misforståelser og konflikter mm. hvis ikke man har fokus på netop disse to begreber. Det er vigtigt, ifølge bogen, at have en hvis viden, øge bevidstheden om en egen betydning for kulturen, samt have interesse at sætte sig ind i den. Herigennem nævnes en kulturanalyse, som et godt redskab for den overordnede forforståelse og det er her vigtigt at have forståelsen af, at man er en del af en større helhed som konstant ændrer sig.
Et eksempel på denne kulturanalyse kunne være denne model
(kilde: Kulturfortællinger, s. 122)
Gennem analysemodellen får man åbnet op for nogle indgangsvinkler til den pågældende kultur, som man ikke selv havde tænkt på, da dette måske lægger så fast i ens egen kultur. Man kan herved betragte kulturen på en helt ny måde og sætte sig bedre ind i barrierer, begrænsninger, forskelle, og ligheder.
Kildehenvisning:
1. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111
2. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 111
3. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 113
4. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119
5. Jørgensen, Hanne Hede (2004): kulturfortællinger fortalt med mange stemmer. Systime A/S, s. 119
tirsdag den 2. oktober 2012
Feltarbejde: Pædagogens rolle i samfundet
I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup. Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag end en almen leder ellers ville være.Gitte Thyrrestrup er uddannet socialpædagog i 1994 og arbejdede derefter med personer med alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.
Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag:
Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:
”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang. Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”
Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.
Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:
”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”
Har dit syn så ændret sig efter endt uddannelse?:
”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum. Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”
Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:
”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”
Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:
”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser. Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”
Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:
”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”
Tak for din tid!
Konklusion:
Gennem dette interview blev vi afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teorien på plads. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter Gitte's mening. det har været rigtig spændende at få syn for sagen, frem for bare at blive undervist i dette emne og Interviewet med gitte har givet os indsigt i, at man som pædagog, skal have en del forskelige kompetencer: man skal både vide, kunne og gøre.
Abonner på:
Opslag (Atom)