Møllehuset Thisted

Kære læser, i dagens blogindlæg har jeg valgt at give dig et indblik i en institution, som vi netop, i studiesammenhænge, har haft besøg fra: Møllehuset Thisted.

Møllehuset Thisted er en specialinsttution for børn og unge fra 0-18 år  med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Institutionen fungerer som en form for familie, hvor der tages hånd om disse unge på en ganske særlig måde. Det skal dog siges, at der herudover er et tilbud til nogle få unge, i form af aflastningstilbud, som gør at de ikke er fastboende på stedet.

Særligt ved møllehuset er bl.a. deres sanserum. disse former for sanserum er unikke ved deres specielle indhold; bl.a. har de det hvide værelse med hvide møbler, hvidt tv, hvid seng  osv. De har også et musikrum med en særlig seng med musik i, som vækker en masse sanser hos selv det døve barn, der her kan 'mærke' lyden i sengen. Derudover har de også en sansehave med frugter, urtehave mm.

Diagnoser:
I møllehuset er der plads til 14 børn og heriblandt er der en broget blanding af børn med mange forskellige diagnoser, og for mange af dem, er flere af disse diagnoser en kamp i hverdagen, eksempelvis:
- hjerneskade
- autisme
- down syndrom
- kromosomfejl (delision 1p)
- valproatsyndrom (opstår ved mødre, der tager epilepsimedicin under graviditeten)
- genetiske fejludviklinger
- dyskinesi - bevægelsesforstyrrelser
- føtalt alkoholsyndrom - når moderen har drukket tæt under graviditeten = hjerneskade
- Traumatisering (eks. pga. Oplevelser med at blive lukket inde, el anden)

Samarbejdspartnere:
for at stedet skal fungere optimalt er det vigtigt at de har mange samarbejdspartnere indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område, heriblandt:
- psykolog/psykiater
- privatiserende og speciallæger
- center for specialdiagnoser
- hjemmeplejen
- fysio og ergoterapeuter
- talekonsulent
- VISO højtuddannede pædagoger til rådighed
- PPR Pædagogisk psykologisk rådgivning
- hjælpemiddel central
- diætist
- sagsbehandler
- specialskoler/børnehaver: kummelhøj og østerskole
- ungdomsuddannelser
- voksendagtilbud

Det pædagogiske arbejde i Møllehuset:
i Møllehuset arbejder man med en masse forskellige pædagogiske fokuspunkter for at kunne skabe de bedste vilkår for disse børn og unge. Heriblandt er det vigtigt for institutionen at alle ansatte har en bestemt indgangsvinkel til disse børn.

Børnesyn: Alt liv har værdi uanset hvem man er - hvert enkelte barn er unikt.
De arbejder for glade børn, med fokus på at give barnet nærhed og omsorg. Barnet skal leve så normalt som muligt og som en familie gør, tager de også på udflugter og holder rigtig dansk jul. Det er her også vigtigt at barnet bliver en del af nærområdet.

Målsætning: et rart og hyggeligt 'hjem' hvor man arbejder meget med stjernestunder, for at have fokus på hvad barnet formår.

Arbejdsmetoder og brug af pædagogik:
- Den værdsættende analyse og den positive tilgang/historiefortælling: positiv tilgang til historiefortælling-dvs. forældrenes fortælling om barnet når barnet indskrives på stedet. Herefter skrives en historie om barnet, gennem tiden i institutionen, så man kender barnet, og kan sende denne historie med ham/hende videre.

- Maslows behovspyramide: trekant, hvor i bunden/det basale skal være i orden: mad varme og sanitet. først derefter kan man begynde at arbejde med børnene både psykologisk og fysisk med pædagogiske principper. og øverst i trekanten vil så være målet: eks at kunne holde en gaffel.

- Relationspædagogik

- KRAP: kognitiv resourcefokuseret og anerkendende pædagogik (bruges i dagligdagen) - her laves mestringsstrategi i forhold til stressprofil: isbjerget, toppen er stresspunktet, hvad er kaostegnet for det enkelte barn.

Konkrete arbejdsmetoder:
-grundig indsigt i diagnoser: ingen børn er ens.

- Kendskab til netværk, forældrerelationer og fortid samt vigtige livsbegivenheder eks. en stor operation.

- Ressourceblomsten: hvilke kompetencer og resourcer indeholder barnet?

- Grundtanker: arbejde med grundtankerne: hvilke tanker har barnet om sig selv. hvordan kan man arbejde med ham så han udvikler denne tanke mod det positive.

- Kuno-Beller-testen: har barnet rykket sig- fysisk, psykisk og mentalt?
Her arbejdes med 8 områder:
1. legemespleje og kropsbevidsthed
2. omverdens bevidsthed
3. social følelsesmæssig udvikling
4. leg
5. sproglig udvikling
6. tankemæssig udvikling
7. Grovmotorikken
8. finmotorikken
herudfra kan man vurdere barnets faktiske alder/ fysiske alder

alt i alt er der meget pædagogisk arbejd i møllehuset, og det er vigtigt at have de basale ting på plads vedr. den pædagogiske teori for at opnå den bedste udvikling for børnene i møllehuset.

John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dagens begreb: Dobbeltsocialisering

Dobbeltsocialiserings begrebet er opstået i forbindelse med en undersøgelse lavet i 1988: kaldet BASUN-undersøgelsen (lavet af den danske socialpsykolog Lars Dencik i de fem nordiske lande)

Her belyste man forholdet mellem de to arenaer - hjemmet og institutionen, samt ligheder og forskelle mellem praksis i disse. Dette resulterede i at man kunne lave en generel model der var til fælles for dobbeltsocialiseringen i disse lande.

Denne socialiseringsmodel blev udlagt da de hidtil brugte begrebspar (primær og sekundær socialisering) ikke længere passede til det på daværende tidspunkt nutidige dansk kulturelle sammenhænge. Derunder skabte man sommerfuglemodellen som visuelt illustrerer de to arenaer.

"Dobbeltsocialiseringsbegrebet er en nytænkning og en kritik af de hidtil anerkendte sociologisk begrebspar "Primær- og sekundærsocialisering" (Westerling 2007)

Denne model viser måden hvorpå man i dobbeltsocialiseringsbegrebet kigger på både hjemmet og dagpasninsinstitutionen som væsentlige påvirkningsfaktorer i barnets daglige opdragelse. Dette er dog ikke ensbetydende med at begge polariteter har lige stor påvirkning på barnet, mén dog at der er væsentlige påvirkninger fra disse to arenaer og som alt i alt udgør barnets samlede socialisationskonfiguration. 

"Ud fra et dobbeltsocialiseringsperspektiv, får man således skærpet opmærksomheden omkring to centrale betingelser for opdragelsen i den refleksive modernitet."

Eks. på dobbeltsocialisering:

Et eksempel herpå kunne være Emil på 10 år, som til hverdag går i skole, samt er aktiv i en klub og fodbold hver især en dag i ugen. På den ene arena har vi her forældrene, som i det daglige har indflydelse på Emils dannelse via deres Opdragelsesmetoder. På den anden arena har vi de institutioner samt de pædagoger, der her udgør UFO-siden af sommerfuglemodellen, som har nogle andre påvirkningsfaktorer på Emil,  afhængig af de traditioner samt metoder der her er. Er Emil i skole bliver han påvirket på én måde, er han i klub er det andre regler og når han er til fodbold, bliver han på en helt 3 måde ubevidst påvirket af traditioner, opfattelser mm.

Kildehenvisning: 

- Egne notater fra undervisningen

- Westerling, familien og opdragelsen, s.535-536.